Sparbu og Ogndal VII, s. 304 (Auststua under Susegg).
I kirkeboken for 16. søndag i Trefoldighet 1756 har presten skrevet: "Publice Absolvered: Barbro Olsdtr. Susæg for Blodskam med sin Stedfader, saasom hun beholdt Livet men kom til Tugthuset sin Tiid". Hun hadde altså blitt dødsdømt, men blitt benådet til livsvarig tukthus, og nå fikk hun kirkens syndsforlatelse etter skriftemål. I kirkeboken for 1757 finneen mer om dette: "Publice Absolvered: Ole Jonsen Susæg for Kongelig aller naadigst Resolusjon hvoreften han var pardonered (benådet) på Livet, men dømt til Kagen og Slaverie paa Livs Tiid, for at have besvangret sin Stæddatter efter Moderens Død, hiulpet hende at føde i Dølgsmaal, ladet Barnet være uden hielp som alt synes, og hemmelig begravet det under Stuegulvet. Absolutionen blev forrettet af mig. Aron Normann". Også Ole hadde blitt dødsdømt, men blitt benådet til kakstrykning, dvs. bli fastbundet og pisket av bøddelen, for deretter å sone i slaveriet resten av livet. Så både han og Barbro ble nok borte for alltid i Sparbu med dette.